Officielt: Manchester United-legende er ny manager
Derby County fra den næstbedste engelske række har fundet sin nye manager, og valget er faldet på en legende fra Manchester.
Siden november sidste år Derby County fra Championship stået uden en officiel manager for klubben, men den tid er nu forbi. Klubben skriver i dag på sin hjemmeside, at Wayne Rooney officielt er blevet ansat som klubbens nye manager. Wayne Rooney overtog posten som midlertidig spillende manager, efter man fyrede den tidligere manager Phillip Cocu, men den aftale er nu blevet vekslet til en permanent en af slagsen. Det betyder også, at den 35-årige englænder nu har lagt støvlerne på hylden for at fokusere fuldt ud på hans nye rolle. Til klubbens hjemmeside udtaler Rooney følgende:
- Jeg kan love alle i klubben og alle dens fans, at min stab og jeg vil vende alle sten for at få forløst det potentiale, jeg har oplevet i denne historiske klub.
Den tidligere engelske landsholdsspiller kan se tilbage på en stor karriere, som har budt på 763 officielle kampe i hans forskellige klubber samt hele 206 mål på klubplan. Udover det, så står han også noteret for 120 kampe og 53 mål for det engelske landshold.
Wayne Rooneys første kamp som officiel manager for klubben bliver hjemmekampen på Pride Park mod Rotherham. Derby ligger i øjeblikket nummer 22, mens Rotherham ligger nummer 23 i Championship.
Wayne Rooneys karriere i tal:
Everton (2002-2004) (2017-2018): 117 kampe og 28 mål.
Manchester United (2004-2017): 559 kampe og 146 mål.
D.C United (2018-2020): 52 kampe og 25 mål.
Derby County (2020-2021): 35 kampe og 7 mål
Engelsk landshold (2003-2018): 120 kampe og 53 mål.