LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Nicolai Christensen

PL-ekspert: Bruno og Pogba fungerer ikke på samme hold

Engelske Danny Murphy som er Premier League-ekspert på engelsk tv, har været ude og forklare, hvorfor det er, at Bruno Fernandes og Paul Pogba ikke kan spille på samme hold.
Manchester United er kommet noget haltende for start i dette års Premier League, hvor de i første runde hjemme tabte 1-3 til Crystal Palace, og i går nemt kunne have misset de tre point igen og denne gang imod Brighton. Specielt defensiven har set svag ud, og spørger man den engelske fodbold-ekspert Danny Murphy, så handler det primært om det spillere længere fremme på banen.

- Ole Gunnar Solskjær har, en stor beslutning at skulle tage, fordi Manchester United vil blive ved med at lukke mål ind, hvis han bliver ved med at have Paul Pogba og Bruno Fernandes i den samme startopstilling, lød det fra Murphy i sin klumme i Mail.

- Lige så kreative og dygtige offensive spillere de er, lige så svært har de ved at kunne forsvare sammen på en tre-mands-midtbane.

Løsningen på dette skulle ifølge Murphy være at sætte Donny Van de Beek ind i startopstillingen, da han kommer med meget mere energi end de to andre, og han mener, at det også kun er et spørgsmål om tid, før vi kommer til at se en United-midtbane, hvor enten Pogba eller Bruno er udeladt.

På trods af fem skud på træværket og generelt overvægt i spillet til Brighton i går så lykkedes det alligevel United at få de tre point med hjem, takket være en straffesparksscoring i allersidste sekund.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder