LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Danmark: Superligaen
Parken
FT
2 - 4
(1 - 2)
FC København
AGF
J. Stage (42), J. Wind (63)
K. Diks (21), J. Ankersen (35), C. Højer (52), P. Mortensen (76)
Nicolai Christensen

AGF selvsikre frem mod kamp om andenpladsen

Patrick Mortensen tror det er Ståle, der er nervøs frem mod kampen på søndag.
AGF vandt i går med 3-0 over de nyligt kårede 3F Superliga-mestre, FC Midtjylland, og har nu spillet sig ind i kampen om en sølvmedalje. AGF møder indehaverne af andenpladsen som det ser ud lige nu, i form af FCK på søndag i Telia Parken, og AGFs dobbelte målscorer fra i går, Patrick Mortensen, frygter ikke FCK´erne.

- Det bliver et mega spændende opgør, men der er intet at frygte lige nu. Heller ikke selv om det er i Parken. Forstå mig ret, det bliver en uhyre svær opgave, men jeg tror, det er Ståle, der er nervøs. Det er i hvert fald ikke os, siger målslugeren til Ekstra Bladet.

FCK har blot formået at skrabe to point sammen i de sidste fem kampe, hvorimod AGF lige på nær to nederlag til AaB, er inde i en god periode, hvor de senest slog FC Midtjylland, men heller ikke for lang tid siden slog københavnerne med 1-0.

- Bronzen er ikke matematisk sikret, men det ville virke helt forkert at stå her og tale om bronze, når vi har slået FCM 3-0 og har skæbnen i egne hænder. Vi skal blæse til angreb i Parken, og nu er det sølvmedaljerne, det gælder.

AGF kan med en sejr over FCK på søndag gå forbi dem i stillingen, og virkelig ligge pres på løverne inden de sidste to runder i 3F Superligaen. Kampen bliver spillet søndag d. 19. juli med kampstart klokken 20 inde fra Telia Parken.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder