LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Christian Bang Jensen

La Liga ønsker delvis stadionlukning efter racismehændelse

La Liga ønsker, at det spanske fodboldforbund skal straffe Espanyol med en delvis stadionlukning, efter at Athletic Bilbao-spilleren Inaki Williams blev udsat for racistiske tilråb i weekendes opgør.
Athletic Bilbao besøgte lørdag Espanyol i et La Liga-opgør, der endte med en pointdelen. Efter kampen var det dog ikke kampens to mål der var i fokus, men derimod det faktum, at Athletic Bilbaos angriber Inaki Williams var blev udsat for racistiske tilråb fra en lille gruppe Espanyol-tilhængere.

La Liga ønsker ifølge spanske medier, at straffe Espanyol med en hjemmekamp uden tilskuere. Ydermere har La Liga givet udtryk for, at de vil undersøge mulige ændringer i måden billetsalget fungerer som led i kampen mod racisme og tilskuerevold ved kampe.

Det var nemlig ikke kun ved kampen mellem Espanyol og Athletic Bilbao, der var problemer. Forud for topopgøret mellem Valencia og FC Barcelona var der voldsomme sammenstød mellem to Ultra-grupper fra de to hold uden for stadionet i Valencia.

- La Liga ønsker at udtrykke fordømmelse og dybe bekymring over de hændelser, der fandt sted. Selvom, at der er sket et fald i fornærmelser, hændelser og voldelige holdninger på og udenfor fodboldstadioner, betyder lørdagens begivenheder, at disse foranstaltninger ikke længere er tilstrækkelige, skriver ligaforeningen i en udtalelse.

La Liga forsøger at identificere de involverede fans hos Espanyol og anlægge anklager om hadforbrydelser mod dem.

Espanyol udtalte i en erklæring efter kampen, at de undersøger "hændelser af racistisk karakter, der blev ytret af nogle tilskuere mod Inaki Williams."

I erklæringen fortsatte den Barcelona-baserede klub med kraftige og eksplicitte fordømmelser på ethvert tegn på racisme på fodboldbaner.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder