Det læser de besøgende på INDKAST lige nu

Magnus Pilgaard

Rådne fisk til Balotelli

Mario Balotelli er en kontroversiel herre. Nu har visse holdkammerater lavet en kontroversiel joke med italieneren.
Han er kendt for at lave en del ravage, hvor han befinder sig. Han har kastet dartpile efter ungdomsspillerne, indkasseret for flere tusind kroners parkeringsbøder og senest sløset en friløber væk i en træningskamp, hvorefter han blev flået af banen af træner Roberto Mancini. Dette er blot et lille udpluk af kontroversielle episoder med angriberen, men nu har endnu ukendte holdkammerater lavet en noget grov joke med ”Super Mario”. Umiddelbart inden klubbens to uger lange træningsturné placerede de en sportstaske fyldt med kippers (røget sild) i angriberens 1,3 mio. kr. dyre Maserati.

- Mario holdt hænderne for ansigtet. Lugten var ved at få ham til at kaste op. Der var fluer overalt i bilen, og lædersæderne var fyldt med rådden fisk, udtaler en kilde til The Sun.

Han siger tilmed, at Balotelli langt fra ser igennem fingre i denne sag og planlægger et modangreb så snart han finder frem til de skyldige.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER