Ole Gunnar Solskjaer tilbage på trænerbænken
Ole Gunnar Solskjaer er tilbage på trænerbænken for første gang siden han blev fyret i Manchester United.
Der er ikke sket meget i Ole Gunnar Solskjaers karriere, siden han sidste år blev fyret fra manager-sædet i den røde del af Manchester. Nu er han tilbage i trænersædet – dog ikke i en klub af samme kaliber.
Det britiske sportsmedie, Sportsbible, melder nu, at den norske træner i weekenden har stået i spidsen for Kristiansunds’ U14 drengehold. Dette er også den klub, hvor Elijah, Solskjaers’ søn, spiller.
Det blev da også til en sejr, meddeler det norske medie, VG. Nordmanden har nægtet at tale med britiske medier de sidste ti måneder, men er ifølge Sportsbible opsat på at komme tilbage i trænersædet hos en storklub.