LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Niklas Gerster

Forudsigelse: Her er Danmarks VM 2026-trup

Hvordan skal Brian Riemers trup til VM-truppen i 2026 skrues sammen? Indkast.dk kommer her med en spådom omkring, hvilke 26 navne der udtages næste sommer.

Imens klubfodbolden ligger stille her henover sommermånederne, har U21-EM-slutrunden fået fokus i fodboldverdenen, og her er der flere af de spændende unge danske spillere, der viser sig godt frem.

I den forbindelse har vi på Indkast.dk kigget i krystalkuglen, og foretaget den svære øvelse at kigge et år frem i tiden ved at prøve at forudsige, hvordan Brian Riemers A-landsholdstrup til VM 2026 kunne se ud.

Så her får du et bud på, hvilke 26 mand, vi tror der udtages til VM-slutrunden i USA, Mexico og Canada næste sommer. Vurderingen er lavet på baggrund af spillernes alder om et år samt deres aktuelle udviklingskurve og landsholdsstatus.

Den oplyste alder i parenteserne er således spillernes alder, når der tages hul på slutrunden næste sommer. Spillerne markeret med fed er spillere, der ikke var udtaget til EM i 2024. Se truppen her: 

Målmænd:
1. Mads Hermansen (Leicester, 25 år)
2. Filip Jørgensen (Chelsea, 24 år)
3. Oliver Christensen (Fiorentina, 27 år)

Forsvar:
4. Joakim Mæhle (Wolfsburg, 29 år)
5. Rasmus Kristensen (Frankfurt, 29 år)
6. Andreas Christensen (FC Barcelona, 30 år)
7. Joachim Andersen (Fulham, 30 år)
8. Lucas Högsberg (FC Nordsjælland, 19 år)
9. Oliver Provstgaard (Lazio, 23 år)
10. Patrick Dorgu (Manchester United, 21 år)
11. Victor Kristiansen (Leicester, 23 år)

Midtbane:
12. Pierre-Emile Højbjerg (Marseille, 30 år)
13. Christian Nørgaard (Brentford, 32 år)
14. Morten Hjulmand (Sporting, 27 år)
15. Morten Frendrup (Genoa, 25 år)
16. Victor Froholdt (FC København, 20 år)
17. Matt O’Riley (Brigthon, 25 år)
18. Christian Eriksen (Manchester United, 34 år)

Angribere: 
19. Gustav Isaksen (Lazio, 25 år)
20. Andreas Skov Olsen (Wolfsburg, 26 år)
21. Rasmus Højlund (Manchester United, 23 år)
22. Mika Biereth (AS Monaco, 23 år)
23. Conrad Harder (Sporting, 21 år)
24. Jonas Wind (Wolfsburg, 27 år)
25. Mikkel Damsgaard (Brentford, 26 år)
26. Albert Grønbæk (Southampton, 25 år)

Således har hele 12 nye navne ud af 26 fundet vej til VM-truppen, når man sammenligner den med EM 2024-truppen. 

Spillerne der er udskiftet fra sidste slutrunde er således: 
Kasper Schmeichel, Frederik Rønnow, Simon Kjær, Jannik Vestergaard, Mathias Zanka, Alexander Bah, Thomas Delaney, Mathias Jensen, Anders Dreyer, Kasper Dolberg, Yussuf Poulsen og Jacob Bruun Larsen.

Og de 12 nye navne er: 
Filip Jørgensen, Oliver Christensen, Lucas Högsberg, Oliver Provstgaard, Patrick Dorgu, Morten Frendrup, Victor Froholdt, Matt O'Riley, Gustav Isaksen, Mika Biereth, Conrad Harder og Albert Grønbæk.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder