Først og fremmest har Brentford været kendt for altid at være på forkant med situationerne. Da profiler som Neal Maupay og Ollie Watkins blev solgt, stod Ivan Toney klar. Da Toney skiftede, blev Yoane Wissa kørt i stilling. Klubben har i flere år demonstreret en imponerende evne til at forberede sig på afgange – også blandt trænerstaben.

Thomas Franks afløser kunne meget vel allerede være på plads internt. Klubbens dødboldstræner, Keith Andrews, nævnes som et oplagt navn, der kender kulturen og systemet indefra. Andrews har været rosende omtalt for at revolutionere Brentfords dødbolde – blandt andet ved at udvikle en succesfuld kick-off strategi, som sikrede klubben rekorden for hurtigste mål i tre Premier League-kampe i træk.

En anden mulig kandidat er Ipswich-manager Kieran McKenna, der trods en hård sæson med nedrykning fra Premier League, tidligere har været en attraktiv trænerprofil for større klubber som Manchester United og Chelsea.

Derudover besidder Brentford en af Europas mest omfattende spiller-databaser med hele 85.000 potentielle emner, hvilket giver dem et massivt forspring på transfermarkedet. Klubben arbejder systematisk og strategisk, hvilket blandt andet resulterede i det succesfulde køb af målmanden Caoimhin Kelleher samme dag, som Mark Flekken blev solgt til Bayer Leverkusen.

Endelig har Brentford opbygget en klar strategi om at investere i unge spillere. Hele 16 af de seneste 23 permanente transfers var spillere på 23 år eller yngre, hvilket understreger klubbens fokus på langsigtet udvikling. Det har blandt andet ført til store gennembrud for profiler som Mikkel Damsgaard og Kevin Schade efter tålmodig opbygning.

Brentford står dermed stadig stærkt, selv uden Thomas Frank, og klubben virker godt rustet til at fortsætte succesen også i fremtiden.