LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Niklas Gerster

Diaz-salg lider et knæk for Liverpool! Barca kigger andetsteds

FC Barcelona skulle have trukket deres interesse i Diaz, men Liverpool bør ifølge fanmedie stadigvæk forsøge at sælge deres 28-årige colombianske kantspiller, da hans aktie næppe bliver højere end nu.

Der har efter afslutningen af 2024/25-sæsonen været tiltagende rygter omkring, at Liverpool overvejede at sælge deres 28-årige colombianske kantspiller Luis Diaz.

FC Barcelona har længe været meldt som interesserede købere af sydamerikaneren, men nu er der forlydender hos spanske medier om, at de forsvarende spanske mestre har rettet fokus væk fra Diaz.

For som det store spanske medie Mundo Deportivo har berettet, så har catalanerne igen intensiveret interessen i Athletic Bilbaos varme 22-årige spanske kantspiller Nico Williams.

Også i Liverpool-mediet Rousing The Kop gør de opmærksomme på denne nyhedsudvikling, og selvom Barca ser ud til at have trukket sig, påpeger mediet at et Diaz-salg stadig bør prioriteres.

For selvom Diaz havde en god sæson, hvori han alene i Premier League lavede 13 mål og fem assists, så peger mediet på, at Liverpool også har brug for at sælge ud efter deres mange indkøb.

Med købet af Jeremie Frimpong samt en dyr Florian Wirtz og Milos Kerkez under opsejling, skal økonomien således også balanceres, og Diaz’ prisskilt skulle være på hele 634 millioner kroner.

Ydermere er Diaz’ kontraktsituation også en faktor for, at Liverpool bør sælge ham nu ifølge Rousing The Kop, da klubben gerne skal undgå en Trent Alexander-Arnold-case, hvor han går gratis.

Diaz har to år tilbage af sin kontrakt, og det tyder ikke på, at han og klubben ønsker at forlænge samarbejdet lige nu, hvorfor Liverpool formentlig kan score den bedst mulige indtjening på ham nu.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder