LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Mads Johnsen

Chido Obi vinder pris for Danmark ved U20-turnering

Chido Obi vandt pris, da Danmark fik en tredjeplads i Frankrig.

Udover klub-VM og U21-EM-slutrunden afholdes der i øjeblikket også andre turneringer.

En af dem er den prestigefyldte U20-turnering Tournoi Maurice Revello, som fik sin afslutning i går, da værtsnationen Frankrig besejrede Saudi-Arabien i finalen.

Danmark nåede hele vejen til semifinalen, hvor holdet måtte se sig slået af Saudi-Arabien. Derefter sikrede de sig tredjepladsen med en sejr over Mexico i bronzekampen.

En dansker skilte sig særligt ud og modtog turneringens 'Special Prize' for sine præstationer i gruppespillet.

Prisen gik til Danmarks klart yngste spiller, Chido Obi, der bidrog med to mål og en assist i tre danske sejre.

Den 17-årige Manchester United-spiller har haft en bemærkelsesværdig sæson, hvor det er blevet til otte førsteholdskampe – syv af dem som indskifter.

Selvom danskeren endnu har sit første officielle mål til gode, fandt han for nylig vej til netmaskerne i en opvisningskamp i Hongkong efter sæsonen.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder