LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Oliver Otte Okstrøm

Nedtur for Frank: Dansker vælger tysk storklub

Victor Froholdt ser ud til at have besluttet sig for fremtiden.

FC Københavns stjernefrø Victor Froholdt kan se ud til at være tabt for Superligaen allerede nu. Senest har den tyske transferjournalist Florian Plettenberg peget på, at fremtiden er ved at være på plads for midtbanemotoren.

Det bliver med al sandsynlighed Eintracht Frankfurt, som Froholdt skal tørne ud for i den nye sæson.

Det er noget, som Tottenham-fanmediet SpursWeb ser som lidt af en nedtur, da London-klubben angiveligt også skulle have været ude efter danskeren.

Der er dog stadig et håb for dem, som handler om, at Tottenham nu foruden et bedre tilbud også kan fortælle, at de har fået Thomas Frank ind som cheftræner.

Dette virker dog til at være en smule sent i kampen om at få Froholdt, som allerede ser ud til at have de personlige vilkår på plads med Frankfurt.

Dog har FC København mandag aften været ude og kommentere rygterne om Victor Froholdt.

- F.C. København kan bekræfte, at der er modtaget et tilbud på Victor Froholdt fra en tysk klub. Der pågår i øjeblikket ikke forhandlinger mellem parterne, skriver klubben.

Det kan dermed læses sådan, at der stadig er mulighed for andre klubber.

Endvidere lader det til, at prisen på midtbanespilleren er helt oppe omkring 175 millioner kroner for den blot 19-årige spiller.

I den kommende sæson har Frankfurt - ligesom Tottenham - en billet til Champions League.
 

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder