Fodbold nyheder

Tidligere spiller tilbyder sig til United: Spiller gratis

Af Anders Mathiasen

Manchester United bliver nu tilbudt en gammel kending…
Article image
Ritzau-Scanpix
Javier 'Chicarito' Hernandez er i dag 34 år og spiller for LA Galaxy i den amerikanske liga MLS, hvor han i den nuværende sæson har scoret ni mål i 21 kampe.


Det er dog ikke LA Galaxy, Chicarito har spillet flest kampe for i karrieren. Det er derimod Manchester United, som han nåede 159 kampe for med 59 mål til følge i årene fra 2010 til 2014, og han fortæller nu i et interview, at han gerne tager retur til Manchester, hvis det er nødvendigt og muligt.

I det tilfælde ville han sågar tilbyde sig gratis for sin hårdtprøvede eks-klub, som i den grad kunne bruge en hjælpende hånd.

- Hvis United kom efter mig, ville jeg sige: 'ja, jeg spiller gratis'. Selvfølgelig ville jeg det, fortalte Hernandez ifølge The Mirror, hvorefter han dog også sagde, at han ikke ville være respektløs over for sin nuværende arbejdsgiver.

- Men jeg vil også gerne være respektfuld over for min klub. Jeg spiller meget konstant, og i mit hoved handler det hele om at vinde et mesterskab med LA Galaxy.

- I fremtiden, hvis ting sker, så sker de - men i mit hoved er jeg 100 procent med LA, afsluttede den tidligere Manchester United-angriber.

Mere om Manchester U

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik