Liverpool vil hente forsvarsspiller - Gør ham til verdens dyreste
Liverpool brugte flere mia. kroner på nye spillere i sommerens transfervindue, men den store indkøbstur betyder ikke, at de er færdige med at handle stort ind i den kommende tid.
Allerede i sommer var de ude efter Marc Guehi til det centrale forsvar, men det lykkedes ikke for dem at hente ham, så der er lagt op til, at den position er en stor prioritet for dem den kommende sommer.
Fichajes skriver i hvert fald, at Liverpool er meget opsatte på at forstærke sig med en central forsvarsspiller, og selvom Guehi stadig er på blokken hos dem, så er han ikke det eneste navn.
Mediet skriver nemlig, at Inters Alessandro Bastoni også er på blokken hos Liverpool, der ser ham som en perfekt forstærkning med højt niveau og store kvaliteter.
Hvis Liverpool henter ham, kræver det nok, at de sender 750 mio. kroner til Inter, og det vil gøre Bastoni til den dyreste forsvarsspiller nogensinde.