Scout-tjek: Har storklub hørt Mike Tullbergs ønske?
Indkast på MCH Arena:
Det er efterhånden ved at være en tradition, at Indkast.dk som de første kan fortælle, hvilke klubber der er til stede til FC Midtjyllands kampe.
Lad os derfor endelig videreføre den tradition, og her kan man endnu engang se, at der er dukket en række store klubber op på den gæsteliste, som er til opgøret torsdag aften mod Celtic i Europa League.
Mest bemærkelsesværdigt er det nok, at Bayern München endnu engang - ligesom mod AGF - er dukket op til en FCM-kamp. I sommer var de ude efter Franculino.
Senest var FC Midtjyllands cheftræner Mike Tullberg ude med en melding om, at han ikke ville have, at hans spillere skulle til Bayern - men derimod hans egen tidligere klub, Dortmund. Læs mere om det her.
Og hvem er der så i aften? Dortmund. Hvem ellers? Man skal nogle gange passe på med, hvad man ønsker sig.
Derudover finder man også Serie A-klubben Bologna, mens La Liga-mandskabet Real Sociedad er til stede - og endelig franske Stade Rennais og engelske Middlesbrough.
Opgøret mellem FC Midtjylland og Celtic spilles 18.45, og hvis det ikke er lykkedes at få billet, så kan den ses direkte på Disney+.