LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Patrick Andersen

Legende langer ud efter Hansi Flick

Efter Barcelonas 3-3-kamp mod Club Brugge i Champions League fik Hansi Flick og hans mandskab en hård dom fra klubbens tidligere stjerne Thierry Henry.

På CBS Sports holdt den franske ekspert sig ikke tilbage i sin kritik af Barcelonas defensive sammenbrud, som endnu engang kostede point.

“Jeg vil ikke tale grimt om min gamle klub, men man må kalde en spade for en spade. Du kan ikke blive ved med at forsvare på den måde,” sagde Henry og fortsatte:

“De lader folk løbe frit mod målet igen og igen. Hvis man som modstander bare laver de sene løb, kan man gøre det hver gang mod Barcelona. De sætter sig selv i problemer.”

Henry rettede især fokus mod den høje bagkæde, som Flick insisterer på at fastholde:

“Du skal ikke kun forsvare bolden, du skal forsvare dit mål. Når der ikke er pres på boldholderen, og du lader modstanderen løbe på begge sider, så skaber du chancer for dem hver eneste gang. Det handler om at rette fejl – ikke skabe dem selv.”

Trods kritikken lod Hansi Flick efter kampen forstå, at han ikke har tænkt sig at ændre retning:

“Vi kan justere nogle ting, men vi skal holde fast i vores filosofi. Vi skal ikke ændre spillestil – vi er Barça,” sagde den tyske træner.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder