Fodbold nyheder

Wass om BIF-interesse:
Lige nu er jeg fint tilfreds

Af Philip Dar

Den danske landsholdsspiller har spillet de seneste to træningskampe for Atletico Madrid.
Article image
Om et år udløber Daniel Wass´ kontrakt med den spanske storklub Atletico Madrid, men alligevel har pilen, allerede i dette transfervindue, peget væk fra Madrid-klubben, da udsigterne til spilletid har set lange ud.


Nu lader situationen dog til at have taget en drejning, da den danske landsholdsspiller har været en del af de seneste to træningskampe for Atletico Madrid. Derfor bliver der igen lagt en dæmper på rygterne om en Brøndby-retur for den 33-årige højreback, som for nyligt fik skærpet konkurrencen på sin position, da Atletico Madrid hentede Nahuel Molina i Udinese.

Lørdag var Wass en del af Atletico Madrids træningskamp i Oslo mod Manchester United, hvorefter TV2 Sport fangede Wass til en snak om den nuværende situation.

- Jeg er, hvor jeg er, og jeg har en kontrakt. Det var dejligt at spille den her kamp, og jeg spillede også den seneste kamp, så lige nu ser det ud til, at jeg er her. Det er jeg fint tilfreds med, siger Wass til TV2 Sport.

I forhold til Brøndbys interesse, er det ikke noget, som den blonde dansker bruger så meget tid på om end han er smigret over interessen.

- Det er altid dejligt med interesse. Jeg kan ikke sige så meget om det, for jeg ved ikke så meget. Lige nu koncentrerer jeg mig om at komme i så god form som muligt. Så må min agent tage sig af resten, men jeg er glad for interessen.


Mere om Daniel Wass

Mere om Atlético Madrid

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik