Fodbold nyheder

Ten Hags første ord: Godt er ikke godt nok

Af Niklas Gerster

Den nye Manchester United-manager har i dag givet sit første interview i klubben. Manchester United skal ifølge hollænderen både begejstre og vinde.

Article image

- Jeg har høje forventninger til mig selv, og det samme forventer jeg af holdet. De skal samarbejde og give deres bedste hver dag. For mig er godt ikke godt nok. Vi skal gøre det endnu bedre.


Erik ten Hag kom i dag med sine første perspektiver på, hvad han vil tilføre Manchester United som manager. Til MUTV kom han med flere udtalelser, der giver indikationer på, hvad United-fans kan forvente af hollænderen. De skal enten begejstre eller vinde – og gerne begge dele.

- Vi spiller i drømmenes teater. Vi vil underholde, men i sidste ende er intentionen at spille fantastisk fodbold. Hvis vi ikke kan spille fantastisk fodbold, skal vi stadig vinde.

Det tyder på, at Erik ten Hag både vil blæse og have mel i munden. Han vil udvikle holdet spillemæssigt samtidigt med, at holdet skal opbygge en stabil sejrsstime. Den 52-årige hollænder er da også en mand, som i sin Ajax-tid har kunnet begejstre spillemæssigt samtidigt med, at han skabte en resultatmaskine. Han var i den hollandske storklub i fem år, hvor han bragte sit mandskab til tre mesterskaber. Derudover ledte han Ajax til en sensationel Champions League-semifinale i 2019.

Konkurrencen med de andre topklubber i Premier League må dog siges at være væsentligt større end i den hollandske Eredivisie. Kan ten Hag mon formå både at bringe sine spillemæssige dyder på banen samtidigt med, at de sportslige resultater er tilfredsstillende?


Mere om Manchester U

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik