England: Premier League
FT
3 - 2
(2 - 1)
Manchester U
Tottenham
C. Ronaldo (12), C. Ronaldo (38), H. Maguire (72), C. Ronaldo (81)
H. Kane (35)
Torsten Brix

Ronaldo-hattrick imod Spurs

Den aldrende Manchester United-talisman viste stor styrke…
Op til lørdagens sene Premier League-kamp imellem Manchester United og Tottenham postede Indkast lederen - Fall of The Red Empire - hvori United blev kigget efter i sømmene og blandt andet Cristiano Ronaldo fik følgende ord med på vejen:

Her springer vi ned i en bombe… Ronaldo er med rette elsket af mange, men… han er ikke fremtidens mand på Old Trafford, og den næste manager på Old Trafford skal tænke i fremtidsløsning. Ronaldo har et gigantisk ego, som ikke passer til situationen i Manchester United. Derudover er han blevet 37 år og alene af den grund har han ingen fremtid i Manchester United.

Til kampen mod Tottenham viste Ronaldo dog god form og alene i første halvleg lavede han to mål, hvoraf det ene var et flot langskudsmål. Men som artiklen også indikerer, så har United flere defensive problemer og flere af dem handler om Harry Maguire.

Men før United-anføreren kom i fokus, havde Alex Telles hænderne placeret i en unaturlig position og derfor klart straffespark, efter Jadon Sancho tog meget let på sit forsvarsarbejde. Forsøget fra 11-meter-pletten sendte Harry Kane i mål, og så tilbage til Maguire, som vi skrev følgende om i føromtalte artikel:

Harry Maguire duer ikke som anfører, da han ikke fører an. Han er for langsom, ofte fejlplaceret og tager en masse forkerte beslutninger. Forsvarsspilleren er ikke blevet den ”Virgil van Dijk”, som United havde håbet på. Han er simpelthen ikke god nok til Manchester Uniteds hold i fremtiden, hvis de skal være en del af den europæiske top – igen.

Med femten minutter igen sendte Maguire bolden i eget net, efter han var lidt fejlplaceret og i den grad tog en forkert beslutning. Dermed stod der 2-2 og nok engang viste 37-årige Ronaldo sin nuværende værdi for United, da han på flotteste vis headede et hjørnespark i mål.

United-sejen var utrolig vigtig for, at tilskuerne på Old Trafford fortsat kan drømme om Champions League på Old Trafford i næste sæson – og af samme grund var det et dyrt nederlag til Tottenham.




MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER