Europa: Europa League
FT
1 - 1
(0 - 1)
Barcelona
Napoli
F. Torres (59)
P. Zieliński (29)
Christian Bang Jensen

Status quo mellem Barcelona og Napoli

Første akt af Europa League-play-off-kampen mellem Barcelona og Napoli endte med en deling, og dermed er der status quo inden returopgøret i Napoli. Piotr Zieliński og Ferran Torres stod for de to scoringer.
På trods af et stort spilovertag til FC Barcelona er der fortsat status quo mellem den catalanske klub og Napoli, efter Diego Maradonas to tidligere klubber spillede 1-1 på Camp Nou i det første opgør i Europa League-play-off-kampen torsdag aften. Piotr Zieliński og Ferran Torres stod for de to scoringer.

Barcelona-træner Xavi havde inden opgøret foretaget fire ændringer i forhold til 2-2-kampen mod Espanyol i weekenden. Forsvarsspillerne Óscar Mingueza og Eric García var gået ind i startopstillingen i stedet for Sergiño Dest og skadede Ronald Araújo, mens Nico Gonzalez erstattede Gavi på midten. Endelig fik Pierre-Emerick Aubameyang sin startdebut for Blaugrana denne torsdag aften.

Luciano Spalletti havde ligeledes ændrer på fire pladser hos Napoli, hvor målmand Alex Meret igen kom ind til de europæiske kampe, mens der også blev plads til Eljif Elmas, André-Frank Zambo Anguissa og Juan Jesus, der alle var blevet sparret i weekenden, hvor italienerne fik 1-1 mod Inter.

Netop Europa-målmanden Alex Meret kom på arbejde fra kampens start. Hjemmeholdet gik frem i et højt pres, der stressede Napoli-spillerne i deres opspil, og det førte til flere gode chancer. Blandt andet var stortalentet Pedri er tæt på efter fem minutter, men kuglen strøg lige over mål.

Det var ikke kun i presspillet, Barca var overlegne i kampens første halvleg. Også på bolden kørte det for catalonierne og Napoli var kun sjældne gæster på modstanderens banehalvdel.

Men efter en god halv time var det alligevel de italienske gæster, som viste kynisme. Efter et veludført kontraangreb modtog Piotr Zieliński bolden i Barcelona-feltet. Han sendte et fladt skud mod målet som Barcelona-keeperen Marc-André ter Stegen parerer. Napoli-midtbanespilleren var dog hurtigst over bolden og kunne hamre den op i nettaget til en lettere ufortjent føring.

Kort inden scoringen havde den unge Ferran Torres haft en stor chance. Pierre-Emerick Aubameyang havde spillet sin offensive makker helt fri på kanten af Napoli-feltet, og Ferran Torres havde god plads til et skud, som han dog sendte over Alex Merets mål. Den unge offensivspiller, der tog sit udgangspunkt på kanten i dette opgør, skulle dog tage revanche senere i kampen.

De to mandskaber gik til pause med en fornemmelse af, at selvom Barcelona havde været spilstyrende, så var det gæsterne der havde føringen at forsvare i anden halvleg.

Og Barca-spillerne lod sig på ingen måde ryste af truslen af et skidt udgangspunkt inden returopgøret i Napoli i næste uge. Presset og det gode boldspil fortsatte og efter godt en time gav det pote. Det tredje og sidste ben i Barcelonas nye fronttrio – alle hentet i vintertransfervinduet, og alle hentet i den engelske Premier League – Adama Traore, truede Napoli-forsvaret fra sin kant og sendte et hårdt og lavt indlæg direkte ind på hånden af en forsvarsspiller. Straffespark. Ansvaret for at sætte en udligning på måltavle faldt til den ellers uskarpe Ferran Torres, men fra pletten var der ingen slinger i valsen. Det var det andet mål fra den nytilkommende offensiv spiller siden skiftet fra Manchester City.

Udligningen ændrede ingen ting på Napolis taktik. For italienerne havde som klart mål at skulle have et godt udgangspunkt forud for returopgøret, og derfor fortsatte Luciano Spallettis tropper med at forsvare 1-1-resultatet. Først i de sidste 10 minutter bed FC Barcelonas spilovertag fra sig igen, blandt andet ved et saksespark fra ”Super-sub’en” Luuk de Jong, men modsat weekendens 2-2-scoring i sidste sekund manglede hollænderen denne aften det sidste for at sætte den afgørende scoring ind.

Derfor endte opgøret mellem Maradonas to tidligere klubber med en status quo inden returopgøret, der meget passende skal spilles på Stadio Diego Armando Maradona i Napoli.

Det læser brugerne på INDKAST lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER