Fodbold nyheder

Økonomisk uenighed: AC´s Barca-skifte stagneret

Af Philip Dar

FC Barcelona er ikke villige til at betale AC den sign on-fee, som han kræver.

Article image
Ritzau-Scanpix

Andreas Christensens kontraktforhandlinger med Chelsea har været droppet i dette godt stykke tid efterhånden, så spørgsmålet har nærmere været, hvor danskeren skulle hen og ikke om han overhovedet skulle afsted. De seneste uger, har flere storklubber været sat i forbindelse med den danske landsholdsspillere, som har afvist et skifte til en anden engelsk klub, hvorfor FC Barcelona og Bayern München har lignet de mest realistiske destinationer.


FC Barcelona har angiveligt taget de største skridt og har været i forhandlinger med Andreas Christensens repræsentanter, men nu er også disse forhandlinger stagneret. Ifølge det spanske medie Mundo Deportivo, er der opstået uenighed om økonomiske forhold. Christensens repræsentanter ønsker angiveligt en større sign on-fee end FC Barcelona er klar til at betale. I stedet ønsker Barcelona at dele beløbet ud over længere tid, da klubben er i gevaldige økonomiske problemer. Danskerens repræsentanter ønsker penge udbetalt ved kontraktunderskrivelsen og her kan FC Barcelona ikke være med.

Klubber som Dortmund og Atletico Madrid er også tidligere blevet kædet sammen med den 25-årige danske midtstopper.

Mere om Andreas Christensen

Mere om Chelsea

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik

ANNONCE