Kasper Leif Pedersen

AC Milan vil erstatte Kjær med dansk stjerne!

Den italienske storklub kigger angiveligt mod Premier League, for at finde en afløser i Kjærs fravær.
I forrige uge kunne AC Milans Simon Kjær få nyheden om, at han ville undgå resten af sæsonen med en skade i venstre knæ. Dette har fået den italienske storklub til at lede efter en ny stopper – og her skulle de eftersigende været meget interesseret i en som Kjær selv kender rigtig godt.

Italienske Sky Sports skriver nemlig, at de ’Rød-Sorte’ har flere prominente navne i kikkerten, men hvor førsteprioritet angiveligt skulle være danske Andreas Christensen. De skriver således, at Milan-legenden Paulo Maldini, der også er teknisk direktør i klubben, har et godt øje til den danske Chelsea-spiller, og kalder det for et drømmeskifte.

Ydermere skriver Sky Sports Italia, at AC Milan skulle være meget nervøse for, at den 25-årige dansker forlænger med London-klubben, og derfor har de også andre navne i kikkerten. Her skulle emnerne blandt andet være Fiorentinas Nikola Milenkovic, Chelsea-stopper Malang Sarr og Lilles Sven Botman.

Andreas Christensens kontrakt med Chelsea udløber i sommeren 2022.



Det læser brugerne på INDKAST lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER