Ancelotti om Haaland og Mbappe: Lad os vente og se
Den italienske Real-træner ville ikke ud med sproget, da han blev bedt om at forholde sig til rygterne.
To af fodboldens allerstørste kometer, er blevet sat i forbindelse med et skifte til Real Madrid. Det drejer sig om norske Erling Braut Haaland og franske Kylian Mbappe. Man skulle tro, at Real Madrid ville være tvunget til at vælge, men det lader til, at det måske ikke helt bliver tilfældet.
På et pressemøde, blev Real Madrid-træner Carlo Ancelotti forholdt rygterne om de to superstjerner.
- Lad os snakke om dem på et andet tidspunkt. For et stykke tid siden, ville jeg have svaret anderledes, men jeg er nået til et stadie i mit liv hvor jeg foretrækker at have en ro omkring tingenes tilstand. Jeg har ikke tid til spekulationer, udtaler Ancelotti til Il Corriere dello Sport ifølge Football Italia.
På trods af det noget kryptiske svar, ville Ancelotti dog gerne løfte sløret for, at klubpræsident Florentino Perez har store planer for sommeren.
- Real Madrids jobtilbud var en overraskelse for mig. Hvis det var op til mig, så ville jeg blive her for evigt. Der findes ikke et bedre sted til fodbold end her i Real Madrid. Om et år, så har vi et nyt, stort stadion og Florentino har alvorlige intentioner for juli måned, udtaler Ancelotti.