Ajax øjner Christian Eriksen-handel til januar
Christian Eriksens formentlige slutning i Inter kan blive en glædelig tilbagevenden til klubben, hvor gennembruddet startede.
29-årige Christian Eriksen kan forlade Inter til januar, og derfor kan Eriksens andet hjem, Ajax, være klar på at hente danskeren på en god aftale.
Det er næsten umuligt for Eriksen at blive spilleberettiget i Inter og Serie A med sin indopererede pacemaker, og derfor øjner Inter at bryde kontrakten med Eriksen, der også selv ønsker at spille videre.
I Holland og i Eredivisie er det nemmere at få spilletilladelse med pacemaker, hvorfor at Eriksen aner en mulighed hos sin tidligere klub, Ajax, der allerede har Dailey Blind i truppen, der er spilleberettiget med pacemaker.
Inter vil også være interesseret i en afsked med Eriksen, der vil frigive 56 millioner kroner årligt i budgettet, der er Eriksens løn i Inter indtil 2024. Dog vil Inter ikke tjene penge på en transfer eller et kontraktbrud, men vil til gengæld hjælpe Eriksen i gang med at gøre, hvad han elsker – spille topfodbold igen.
I øjeblikket behandles og undersøges Eriksen af Inters lægestab, der jævnligt rapporterer omkring Eriksens krop. Det bliver definitivt ikke muligt for Eriksen at fortsætte sin karriere i Italien grundet lovgivningen omkring pacemakere, men en fri-transfer-status kan potentielt lokke Ajax, som kender Eriksen godt fra tidligere. Og mon ikke, om Eriksen også vil være fristet med sådan et tilbud…
Christian Eriksen kom til Ajax' akademi fra OBs akademi i 2009. Her spillede han 3,5 år i Ajax fra 2010 til 2013, hvor han efter 163 kampe, 32 mål og 65 assists skiftede til Tottenham for 108 millioner kroner.