Fodbold nyheder

PSG var klar med monsterkontrakt til Barcelona-håb

Af Daniel Jensen

Den 18-årige spanier kunne have tilsluttet sig Lionel Messi i Frankrig.

Article image
Ritzau-Scanpix

FC Barcelona har i løbet af sommeren løftet sløret for, hvor store økonomiske problemer klubben reelt er i. De problemer gjorde også, at klubbens helt store stjerne, Lionel Messi, endte med at forlade klubben helt gratis og skifte til Paris Saint-Germain.


Ansu Fati er klubbens nye store håb, men han stod også med muligheden for at forlade klubben gratis næste sommer, da hans kontrakt stod til at udløbe. Det var en mulighed PSG stod klar til at udnytte, og ifølge spanske Mundo Deportivo var franskmændene klar til at tilbyde den 18-årige kantspiller hele 223 millioner kroner for at skrive under på en kontrakt, samt en årsløn på lidt over 110 millioner kroner.

Fati endte dog med at forlænge sin kontrakt med Barcelona, som nu har papir på den talentfulde spanier helt frem til sommeren 2027. Kantspilleren er netop kommet tilbage fra en alvorlig skade, han pådrog sig i sidste sæson. I denne sæson har han været på banen fem gange, scoret to mål og lavet et enkelt oplæg.

Mere om Ansu Fati

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik