Niels Nedergaard

Avis: Real vil hente Juve-stjerne


Ifølge Mundo Deportivo lurer Real Madrid på at hente den italienske Juventus-profil Federico Chiesa til klubben.
Federico Chiesa var i sidste sæson en stor profil for Juventus, mens han også brillerede under sommerens EM-slutrunde, hvor han var med til at føre Italien frem til en stor triumf og kunne hæve trofæet sammen med resten af holdkammeraterne.

Det har fået interessen til at stige for den 23-årige italiener, og nu melder Real Madrid sig ind i kampen om at sikre kantspillerens underskrift.

For ifølge spanske Mundo Deportivo er Real Madrid yderst interesseret i at hente Chiesa til klubben. Den spanske storklub er angiveligt ikke tilfredse med offensiven, hvor profiler som Gareth Bale og Eden Hazard har haft meget svært ved at slå til også i denne sæson.

Derfor har Real rettet blikket mod det italienske, hvor de altså ifølge mediet vil forsøge at kapre Juventus-profilen. Det kan dog blive svært.

For hvis det skal lykkes Real Madrid at hente Chiesa til klubben, skal de have den helt store pengepung frem. Den italienske landsholdsspillers markedsværdi ligger nemlig ifølge databasen Transfermarkt.com på omkring 500 millioner kroner.

Federico Chiesa har dog kontraktudløb med Juventus næste sommer, så hvis italienerne ikke passer på, risikerer de også at miste deres 23-årige stjerneskud ganske gratis uden at tjene en eneste krone på ham.

Mundo Deportivo nævner desuden, at Newcastle også skulle være meget interesseret i at hente Chiesa til klubben, efter de nye ejeres indtog i klubben, hvor de har smidt mange milliarder i Premier League-klubben.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER