Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Europa: UEFA Nations League
FT
2 - 1
(0 - 0)
Italien
Belgien
N. Barella (46), D. Berardi (65)
C. De Ketelaere (86)
Philip Sinkbæk Jensen

Thibaut Courtois revser ud efter UEFA: De bekymrer sig kun om sine lommer

UEFA og FIFA presser topspillere til at spille flere kampe end de kan kapere. Thibaut Courtois taler ud omkring problematikken efter Belgiens 1-2-nederlag til Italien i Nations League-bronzekampen i går.
Den belgiske målmand, Thibaut Courtois, beskylder UEFA og FIFA for at prioritere økonomiske motivationer over spillernes helbred, når flere og flere kampe presses ind i en allerede stram kalender for topspillere.

Real Madrid-målmanden fik taletid hos Sky Sports News efter Nations League-tredepladskampen mellem Italien og Belgien, hvor begge hold stillede op i komplet nye startformationer efter midtugens VM-kvalifikationskampe. Courtois beskrev her kampen som komplet ligegyldig:

- Dette er blot en ’pengekamp’, og vi er nødt til at være ærlige omkring det, udtaler Courtois, der havde meget på hjertet efter nederlaget på 1-2:

- Prøv nu bare at se, hvor mange ændringer der er i de to startopstillinger. Hvis begge hold havde været i finalen, så ville der have været andre spillere, der spillede. Det viser bare, at vi skal spille alt for mange kampe, udtaler Courtois, der er bange for flere skader med alle de nye tiltag såsom Nations’ League:

- Nu skal vi spille et verdensmesterskab i november-måned, og skal formentligt spille indtil sent i juni – vi vil blive skadede alle sammen, siger Courtois, der i flæng opremser turneringer såsom UEFA Nations League, Confederations Cup, Super Cup, lange nationale ligaer og diverse pokalturneringer. Herefter understreger Courtois spillernes tanker omkring UEFA og FIFA:

- Ingen bekymrer sig om spillernes velvære mere – de bekymrer sig kun om sine lommer. Nu hører vi endda, at man vil have et EM og et VM hvert andet år – hvornår vil vi nogensinde få hvile?, spørger den belgiske topmålmand, der forudser, at alle topspillere vil blive mere og mere skadede, hvilket vil hæmme kvaliteten af fodbolden og lysten for spillere til at deltage i disse turneringer.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER