Fodbold nyheder

Brandvarm landsholdsdansker slipper med skade-skrækken

Af Anders Bjørn

Kasper Dolberg, som er i ganske fin form for sin franske klub Nice, slipper heldigvis med skrækken, efter han måtte udgå med knæproblemer i aktion for Nice.
Danmark - Georgien (EM-kvalifikation 2019)
Danmark - Georgien (EM-kvalifikation 2019)Ritzau-Scanpix
Efter blot et kvarter af weekendens kamp mod Monaco måtte Kasper Dolberg udgå med, hvad der lignede en knæskade. Det var ikke godt nyt for Nice, Dolberg eller Danmark, da landsholdsangriberen har været i målhopla i denne sæson efter et flot EM.


Heldigvis er der nu godt nyt. De efterfølgende scanninger har vist, at der intet alvorligt er sket med Dolbergs knæ.

Han glipper dog beklageligvis onsdagens Ligue 1-kamp mod Lorient.

- Kasper fik et slag over knæet. Han slog sig for tre uger siden og blev ramt samme sted, hvilket fremprovokerede en stor smerte. Vores tests har dog opmuntrende nyt, siger Nice-træner Christophe Galtier til klubbens hjemmeside.

- Der er intet brækket, vredet eller strukket i knæet. Det er et slag, og han går glip af morgendagens kamp. Målet er, at han skal være til rådighed på lørdag mod Saint-Etienne. Vi er stadig ikke sikre på, at han når det.

Nice spillede i weekenden 2-2 mod Monaco.



Mere om Kasper Dolberg

Mere om Nice

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik