LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Philip Sinkbæk Jensen

Tilbudt lavere løn: AC tæt på ny Chelsea-kontrakt

Andreas Christensen fik tilbudt en lavere løn, men appellerede, og får nu tilbudt en hyre, der er over 1 million kroner om ugen i stedet for.
Andreas ’AC’ Christensen er tæt på at blive enig med Chelsea omkring en ny kontrakt, der giver danskeren en lønstigning selvom, at Chelsea først tilbød en kontrakt med en lavere løn.

Den 25-årige danske centerback får tilbudt en ny kontrakt, der sikrer en løn på 1,08 millioner kroner om ugen. Denne lønstigning kommer efter et tilbudt, hvor danskeren blev tilbudt en løn, der er lavere end sin nuværende 680.000 kroner om ugen.

AC var ellers på salglisten hos ’The Blues’ for 18 måneder siden, men har sidenhen spillet sig til en sikker startplads i Chelsea trods stor konkurrence i centerforsvaret. Senest måtte talentfulde Kurt Zouma søge til en anden London-klub, West Ham, da AC, Antonio Rüdiger og Thiago Silva havde slået ham af holdet.

Danskeren har startet fire ud af fem kampe i denne sæson og havde en stor rolle i Chelseas seneste udebanesejr på 3-0 over Tottenham. Herefter havde Chelsea-manageren, Thomas Tuchel, lutter roser til danskeren, der nu er en integreret styrke i Chelsea-defensiven:

- Andreas har været enormt stærk siden dag ét, kan spille på alle tre positioner i forsvaret, og så spiller han med stor selvsikkerhed, udtaler Tuchel.

- I starten havde jeg en følelse af, at det var lidt af et pres udelukkende at sætte min tillid til ham. Han pålægger sig selv ansvar, og jeg stoler på hans kvaliteter fordi at han har alt, som vi har brug for på disse positioner. Igen, det var en stor præstation. Du kan se det i alle hans spillede minutter, udtaler Tuchel om ACs præstation mod Tottenham.

AC skiftede fra Brøndbys akademi til Chelseas akademi i 2012, hvorefter han rykkede op i førsteholdstruppen i 2015, men blev udlejet til 2017 af Borussia Mönchengladback. Siden er det blevet til 133 kampe og ét mål for ’The Blues’ samt 50 A-landsholdskampe og ét mål, som han scorede mod Rusland på et langskud under EM2020.


LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder