Fodbold nyheder

Jürgen Klopp og Liverpool er største bejler for Robert Lewandowski

Af Philip Sinkbæk Jensen

Robert Lewandowksi har den vildeste statistik, og med et nyt eventyr for døren, så er polakken tidligere cheftræner, Jürgen Klopp, allerede gået i gang med at lokke Ballon d’Or-bejleren til Liverpool.

Article image
Ritzau-Scanpix

Den 33-årige polske angriber, Robert Lewandowski, har i sinde at forlade Bayern München og Bundesligaen efter mange års tro tjeneste. Flere topklubber står i kø for at forhøre sig omkring polakken med vilde målnæse, men mere tyder på, at en ny rød trøje kan blive trukket over hovedet efter næste sommer, når kontrakten rinder ud.

Ifølge spanske Fichajes, så har Liverpool-manageren, Jürgen Klopp, aktivt bedt Liverpool-ledelsen om at målrette transferplanerne efter den polske Bundesliga-stjerne.

Jürgen Klopp har tidligere haft Robert Lewandowski i truppen, da tyskeren var cheftræner i Borussia Dortmund fra 2008-2015 og hentede Lech Poznan i 2010 for at lade ham gå på en fri transfer til Bayern München i 2014.

Senere udtalte Klopp, at Lewandowski er den bedste spiller, som tyskeren nogensinde har rådet over, og at polakken er en ’absolut maskine’. Dette vidner de kolde statistikker også om.


Med sine to mål mod FC Barcelona har Lewandowski nu scoret 75 Champions League-mål i 97 kampe. Derudover har han på nuværende tidspunkt scoret i 18 kampe i streg på tværs af alle turneringer, som han har deltaget i. Det er sågar blevet til 42 mål og assists kombineret i de seneste 25 kampe!

Robert Lewandowski er sandsynligvis ikke afvisende over for Jürgen Klopp og Liverpool, da polakken har udtalt, at Jürgen Klopp var en faderfigur for ham i sin tid i Dortmund. Dog lurer Real Madrid også på at få underskriften fra polakken, der stadigvæk ikke har meldt endegyldigt ud omkring sin fremtid efter næste sommer.

Mere om Robert Lewandowski

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik