LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Stefan Lindahl

Tidl. Paris SG-talent nærmer sig Milan-skifte

Girondins Bordeaux-spilleren Yacine Adli forventes at skifte til AC Milan i denne uge.
I en længere periode har AC Milan været på jagt efter Girondins Bordeueax’ alsidige midtbanespiller Yacine Adli. I går fik den 21-årige franskmand kun de sidste 20 minutter på banen i Bordeaux’ Ligue 1-kamp imod Olympique Marseille, og det tolker det franske medie L’Equipe, som at Adli snart er fortid i Ligue 1-klubben.

Ifølge Football Italia skifter Adli i denne uge til AC Milan på en fire-årig kontrakt, hvor der vil være en option på yderligere et år. Franskmanden kommer efter sigende til at koste Milan 75 mio. kroner inklusiv præstationsbetingede bonusser.

Adli fik sin fodbold-opdragelse i Paris Saint-Germain, som har skiftede fra til Bordeaux for 42 mio. kroner i januar 2019. For Bordeaux har Adli spillet 70 kampe.

Både offensiv- og central midtbanespiller
Adlis alsidighed på midtbanen har helt sikkert været en vigtig faktor i Milans overvejelser omkring en transfer af spilleren. Franskmanden kan nemlig spille på både den centrale midtbane og på den offensive del.

Tidligere på sommeren skiftede Hakan Calhanoglu gratis til Inter, og det efterlod Brahim Diaz som den eneste offensive midtbanespiller i truppen sammen med Daniel Maldini. Den plads kan Adli spille, hvorfor det hul med et køb af Adli vil være lukket.

På den centrale midtbane er Franck Kessié blevet ramt af en skade, og ivorianeren forventes ikke tilbage før efter sæsonens første landskampspause i september. Adli kan derfor også blive vigtig for Milan på den del af midtbane i de indledende kampe i den kommende Serie A-sæson. Netop Kessiés skade er angiveligt grunden til, at Milan har accelereret processen omkring købet af Adli.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder