LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Philip Sinkbæk Jensen

Brentford handler endnu en storprofil i FC Midtjylland

Frank Onyeka er allerede solgt til Brentford, og nu er FC Midtjyllands netværksklub igen på shoppingtur i Herning, når Jens-Lys Cajuste forventes at blive præsenteret i Premier League-klubben.
Svenske Aftonbladet udlægger i dag en melding på, at Brentford og FC Midtjylland angiveligt skulle være enige om en overgang af den svenske landsholdsspiller, Jens-Lys Cajuste, der skifter til Brentford på en stor aftale. Dog meldes der ikke om en overgangssum endnu mellem klubberne med samme ejer, Matthew Benham.

Dermed får 21-årige Jens-Lys Cajuste danske Thomas Frank som manager i den nyoprykkede Premier League-klub, der også tidligere i sommerens transfervindue hentede Frank Onyeka til klubben for 75 millioner kroner.

Jens-Lys Cajuste, der er svensk-amerikansk, kom til FC Midtjylland fra svenske Ögryte i 2018 for den nette sum af 1,26 millioner kroner, og ifølge Aftonbladet, så afviste FC Midtjylland et tredje bud fra franske Rennes på 87 millioner kroner på svenskeren.

Der spekuleres nu i, hvor høj overgangssummen er, da FC Midtjyllands direktør, Claus Steinlein, tidligere har udtalt, at han sammenlagt forlanger 200 millioner kroner for både Frank Onyeka og Jens-Lys Cajuste.

Cajuste nåede at spille 69 kampe for FC Midtjylland, scorede to mål og lagde op til to mål. Derudover repræsenterede Cajuste Sverige under EM2020, hvor det blot blev til syv minutters spilletid mod Spanien.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder