LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Anders Bjørn

Fabrizio Romano: Chelsea har budt på Sevilla-stjerne

Chelsea har afgivet første bud på Sevillas franske forsvarsspiller Jules Koundé.
Den italienske transferguru, Fabrizio Romano, kunne i går berette, at Chelsea har indledt forhandlinger med Sevilla om det 22-årige forsvarstalent Jules Koundé. Ydermere meldte Romano, at Chelsea forsøger at presse prisen ned ved at inkludere Kurt Zouma i en potentiel handel.

I dag kunne Fabrizio Romano så endvidere meddele, at Chelsea allerede ligger i seriøse forhandlinger med Sevilla, hvor The Blues har fremlagt første bud ift. at sikre sig den unge midtstopper. Chelsea har angiveligt tilbudt at sende Kurt Zouma samt en pose penge der kan løbe op i 250 millioner kroner i Sevillas retning.

Hvordan Sevilla forholder sig til tilbuddet, melder Romano intet om endnu, men tilbuddet skulle angiveligt have startet forhandlingerne. Sevilla har for nyligt indgået en byttehandel med Tottenham om Bryan Gil og Erik Lamela, så det er ikke uvant territorium for den spanske klub.




LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder