Fodbold nyheder

Kylian Mbappe:
- Har aldrig bedt PSG om at hente en spiller

Af Asbjørn Steffensen

Det franske supertalent svarer tilbage på kommentarer fra PSG's præsident om, at han beder klubben hente specifikke spillere.


Med blot et år tilbage af sin nuværende kontrakt med PSG er Kylian Mbappes fremtid stadig uvis og fyldt med masser af spørgsmål. For nyligt dukkede endnu en sag op omkring Mbappes rolle i den franske hovedstadsklub, som blot satte endnu flere spørgsmålstegn omkring franskmanden.

Nogle rygter siger, at Mbappe venter med at forlænge sin kontrakt, til klubben har skrevet med nogle højt profilerede spillerede. Til dette rygte svarede præsidenten af PSG, Nasser Al-Khelaifi, at Mbappe ikke havde den slags magt i klubben, og at han ikke vile blive solgt i det kommende transfervindue.

Mbappe har efterfølgende været ude og kommentere på disse kommentarer, og sagde følgende på pressemødet forud for Frankrigs første gruppekamp mod Tyskland:

- Jeg har aldrig bedt om en eneste spiller fra præsidenten eller Leonardo (direktør, red.). Jeg er en simpel fodboldspiller. Jeg er her for at repræsentere Frankrig - holdet er det vigtigste. Jeg vil ikke forstyrre gruppen, sagde Mbappe.

Mbappe havde en personlig god sæson for PSG, hvor han scorede 42 mål i 47 kampe i alle turneringer. Frankrig møder tirsdag aften Tyskland i "dødspuljen" ved EM på Allianz Arena i München.

Mere om Kylian Mbappé

Mere om Paris SG

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik