Fodbold nyheder

Moyes:
Vi har ikke råd til Abraham

Af Daniel Fisker

Tammy Abraham skal efter al sandsynlighed ikke til West Ham i sommerens transfervindue.

Article image

Chelsea-angriberen Tammy Abraham står efter sigende højt på David Moyes’ ønskeliste. Moyes kommer således til at prioritere at styrke West Hams angrebsstyrke, når sommerens transfervindue åbner.

Den 23-årige angriber kommer dog ikke til at skifte til West Ham, hvis Chelsea ikke slækker på deres priskrab. ”The Blues” har efter sigende udstyret Abraham med et prisskilt på 342 millioner kroner.

- Det ville udelukke os totalt. Vi ville være udelukket, udtaler David Moyes ifølge Sky Sports.

- Hvis det er prisen, og det siges, så er vi udelukket.

- Vi har ikke den slags penge til at købe en angriber, nej.

- Udgør den slags beløb hele vores transferbudget? Det gør det måske, men man ved aldrig.

- Jeg tror ikke, at vi vil gennemføre et køb af en spiller i den størrelsesorden. Jeg ville i så fald blive overrasket.

Selvom Abraham tilsyneladende står højt på West Hams ønskeliste, så må det også have absolut topprioritet at få en permanent aftale i stand med Jesse Lingard.

Lejesvenden fra Manchester United er blevet genfødt hos ”The Hammers”, hvor han har scoret ni mål og leveret fire assists i 11 Premier League-kampe.

Mere om Tammy Abraham

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik