LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Mathias Guldberg

Fred: Leeds mod Manchester United er et engelsk El Clasico

Manchester United-spilleren Fred kalder søndagens opgør mellem traditionsklubberne og ærkerivalerne Leeds og Manchester united for et sandt El Clasico-opgør.
På Søndag tager Leeds imod Manchester United på Elland Road, hvor der er lagt op til et sandt rival-opgør mellem de to historisk store klubber, der strækker sig langt tilbage i tid.
Faktisk helt tilbage til kampen om den engelske trone i 'Wars of the roses' i 1400-tallet mellem slægterne Yorkshire og Lancaster, i hvis grevskaber Leeds og Manchester hører hjemme i dag.

Der har således altid eksisteret et had mellem de to fodboldklubber, hvilket har fået Manchester United-spilleren Fred til at døbe opgøret som Englands svar på El Clasico, der i Spaniens La Liga hentyder til de to årlige opgør mellem Barcelona og Real Madrid.

- Bestemt, det er et engelsk El Clasico, udtalte Fred forleden til Manchester Uniteds officielle hjemmeside til spørgsmålet om, hvorvidt han var klar over kampens størrelse.

- Vi har en følelse af forventning til den her kamp på baggrund af de sociale medier, hvor fansene er tændte.

I første opgør trak Manchester United sig sejrigt ud af kampen med et 6-2-resultat på hjemmebane, hvilket Leeds-manager Marcelo Bielsa helt sikkert gerne vil revanchere.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder