Fodbold nyheder

Simeone:
Lad dem, der fortjener det, vinde

Af Daniel Jensen

Det spidser til i toppen af La Liga, hvor kun seks point adskiller de fire forreste hold.

Article image
Ritzau-Scanpix

Atlético Madrid har længe lignet en kommende spansk mester, men efter en masse pointtab har forfølgerne for alvor spillet sig ind i kampen om mesterskabet igen. Atlético Madrid spiller i morgen mod bundholdet Hueasca, og på dagens pressemøde blev Diego Simeone spurgt ind til den tætte top:

- Det er altid i de sidste kampe, at det bliver afgjort. Der er fire hold i tæt konkurrence. Sevilla gør det rigtig godt, Real Madrid er godt med på trods af, at de mangler mange spillere, og FC Barcelona har lige vundet pokalturneringen. Det er godt, lad dem, der fortjener det, vinde.

Den argentinske træner blev også bedt om at forholde sig til den forliste Super League:

- I har kendt mig længe. Jeg kan ikke lide demagogi og at drage fordel af en situation for at styrke mig selv. Fodbolden tilhører os alle. Før vi er spillere og trænere, er vi alle fans.

Toppen i La Liga er særdeles tæt. Med syv kampe tilbage ligger Atlético Madrid i øjeblikket på førstepladsen med 70 point. Lige efter kommer rivalerne fra Real Madrid og Sevilla med 67 point. Herefter følger FC Barcelona med 65 point og en kamp i hånden.

Sevilla åbnede denne spillerunde i La Liga med at hente en sejr på Estadio Ciudad de Valencia, da de slog Levante med 1-0 på udebane.

Mere om Atlético Madrid

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik