Fodbold nyheder

Lørdagens internationale rygter

Af Oscar A. Olesen

Der er nyt om Lionel Messis fremtid i Barcelona, mens Real Madrid har det kommende transfervindues første signing på plads.

Article image
Ritzau-Scanpix

Barcelonas præsident Joan Laporta udtaler, at han er overbevist om, at Lionel Messi ønsker at blive i Barcelona. (Deportes Cuatro)

Østrigske David Alaba har allerede en aftale på plads med Real Madrid, som han skifter til fra Bayern München til sommer. Dog vil den spanske kongeklub ikke annoncere signingen før den igangværende sæson er afsluttet. (Marca)

Paris Saint Germain-træner Mauricio Pochettino er optimist omkring, at både Neymar og Kylian Mbappe atter vil være at finde i den franske hovedstadsklub i næste sæson. (Cadena SER)

Dog ser Real Madrid anderledes på situationen. De ønsker angiveligt at sælge både Gareth Bale og Raphael Varane i sommerens kommende transfervindue for at kunne finansiere Kylian Mbappe og Erling Braut Håland. (Marca)

Kroaten med flest kampe for landsholdet er Luka Modric, og han er nu efter sigende klar til at gå ned i løn for at få sin kontrakt forlænget med et enkelt år hos Real Madrid. (AS)

Lucas Torreira er i øjeblikket udlejet til Atletico Madrid fra Arsenal, men udtaler, at han i stedet ønsker at blive udlånt til argentinske Boca Juniors. (Perfil Bulos)

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik