Fodbold nyheder

Manchester United sætter prisskilt på Jesse Lingard

Af Christian Bang Jensen

”De Røde Djævle” skulle angiveligt have sat angriberen Jesse Lingard til salg for et beløb på omkring 250 millioner kroner i det kommende sommertransfervindue. Det skriver engelske The Mirror.

Jesse Lingard // Ritzau Scanpix
Jesse Lingard // Ritzau ScanpixRitzau-Scanpix

28-årige Jesse Lingard startede sæsonen 2020/21 blandt reserverne hos Manchester United, men i januar skiftede han de stejle tribuner på Old Trafford ud med et lejeophold og spilletid hos ligakonkurrenterne West Ham.

Det har resulteret i stor succes for den engelske landsholdsspiller. Seks mål og fire assists i otte kampe er det blevet til, og netop den succes vil moderklubben Manchester United nu lukrere på.

Ifølge den engelske avis The Mirror har ”De Røde Djævle” sat et prisskilt på Jesse Lingard på omkring 250 millioner kroner. En unavngiven kilde i West Ham har overfor avisen hævdet, at ”The Hammers” ville gøre alt, hvad der kræves for at gøre Jesse Lingard til en permanent del af holdet i London.

Også Arsenal og Tottenham har angiveligt luftet deres interesse for den 28-årige angriber, så der kan blive stor rift om Jesse Lingard denne sommer.

I West Ham har den engelske landsholdsangriber været med til at spille ”The Hammers” op i kampen om Premier Leagues top fire og Champions League-pladserne i den kommende sæson. Med otte runder tilbage har West Ham 52 point, Chelsea 51 point og Tottenham og Liverpool har 49 point.

Mere om Jesse Lingard

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik