Fodbold nyheder

Klopp:
Jeg kunne ikke undgå Keïta mere

Af Daniel Fisker

Jürgen Klopp har nu begrundet, hvorfor Naby Keïta erstattede Thiago Alcantara i startopstillingen mod Real Madrid.

Article image
Ritzau-Scanpix

Champions League-kampen mellem Real Madrid og Liverpool er netop fløjtet af. Der var særligt et navn, som sprang i øjnene, da sløret blev løftet for Liverpools startopstilling. Naby Keïta fik sin kun anden startplads, siden han i slutningen af februar vendte tilbage fra en skade.

Den 26-årige midtbanespiller har ikke ligefrem været fast mand i startopstillingen, siden han kom til Liverpool i sommeren 2018. Han har dog – ligesom i den igangværende sæson – været ramt af skader og sygdom, men nu er guineaneren tilbage stærkere end nogensinde.

- Jeg kunne ikke undgå Naby Keïta længere – med hans præstationer på træningsbanen i de seneste to uger, udtaler Jürgen Klopp ifølge Liverpool Echo.

- Han bør spille godt, det ville i hvert fald være dejligt. Han befinder sig i en rigtig god periode, og han bidrager med helt specielle ting.

- Han er en rigtig mandsopdækker. Vi har brug for driblere, som kan vende rundt og forvandle den kommende situation til en stor fordel. Det bliver Nabys opgave i aften.

- Det var ikke let at tage Thiago ud af startopstillingen. Det handler om, hvordan vi kan få friske kræfter ind. Vi er nødt til at være helt klare og tydelige i forhold til, hvad vi gør.

Klopps plan fungerede tydeligvis ikke i første halvleg, hvor Real Madrid bragte sig foran 2-0. Den tyske manager tog dog konsekvensen, inden kampens dommer fløjtede til pause, og udskiftede Keïta til fordel for Thiago. Real Madrid endte med at få en 3-1-sejr med i bagagen, når der skal spilles returkamp på Anfield den 14. april.


Mere om Naby Keïta

Mere om Liverpool

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik