VM Kvalifikation Europa
FT
2 - 2
(0 - 2)
Serbien
Portugal
A. Mitrović (46), F. Kostić (60), N. Milenković (90)
D. Jota (11), D. Jota (36)
Philip Sinkbæk Jensen

Cristiano Ronaldo risikerer FIFA-sanktion

VM-kvalifikationskampen mellem Serbien og Portugal fik en dramatisk afslutning, da den portugisiske anfører, Cristiano Ronaldo, kastede sit anførerbind til jorden og forlod banen før at dommeren havde fløjtet kampen af.
Det portugisiske landshold med anføreren Cristiano Ronaldo havde taget til Beograd, hvor Serbien ventede som modstander. Efter 90 minutters spil stod kampen 2-2, og kampen bevægede sig derfra ind i tillægstiden. Den kontroversielle episode udspillede sig herefter, hvor Ronaldo øjensynligt fik passeret Serbiens målmand, Marko Dmitrovic, hvorefter at Serbien-anføreren, Stefan Mitrovic, forsøgte at redde bolden med en glidende tackling på målstregen. Ronaldo insinuerede herefter, at bolden angiveligt havde sluppet stregen og burde anderkendes som et mål, som hverken goalline technology eller dommeren var enig i. Det underkendte mål fik Ronaldo til at miste besindelsen, hvilket fik anføreren til at råbe gentagne gange af fjerdedommeren. Episoden fik afslutningsvis Ronaldo til at kaste sit anførerbind i jorden af frustration og forlade banen inden slutfløjtet.

Ifølge italienske Corriere dello Sport, så kan FIFA underlægge Ronaldo sanktioner, hvis forbundet anser portugiserens handlinger og adfærd for at være ”stødende eller af voldelig karakter”. Denne regel er nedfældet i et disciplinærkodeks under Artikel 11, der foreskriver at ”Forbund og klubber såvel som deres spillere eller ethvert andet medlem eller person, der udfører en funktion på deres vegne, skal overholde spillelovene, FIFA-vedtægterne og regler, direktiver, retningslinjer, cirkulærer og FIFAs beslutninger; ligeledes skal de overholde principperne om fair play, loyalitet og integritet”.

Det er endnu ikke blevet bekræftet, om Ronaldo har brudt med Artikel 11 eller ej. Bliver Ronaldo anset som skyldig i at have brudt med fair play-loven, så kan portugiseren ifølge Artikel 12 i FIFA-lovgivning straffes med karantæne på mindst én kamp eller flere for dårlig sportsånd mod en modstander og/eller en kamprepræsentant. I kølvandet på episoden har dommeren fra kampen efterfølgende undskyldt for hændelsen til det portugisiske fodboldforbund, hvilket også har fået Ronaldo selv til at gå til tasterne, der på sin Instagram-profil har sat ord på, hvorfor at anføreren reagerede, som han gjorde:

- At være kaptajn på det portugisiske landshold er én af de største stoltheder og privilegier i mit liv. Jeg giver alting og vil give alt for mit land, og det vil aldrig ændre sig. Men der er også vanskelige tider at tackle, især når vi føler, at en hel nation bliver snydt. Løft dit hoved og mød den næste udfordring nu! Forza Portugal, udtrykker Cristiano Ronaldo på sin Instagram-profil, der tydeligvis føler sig bortdømt i situationen, men samtidigt også er bevidst om sit ansvar som anfører.

Det er endnu uvist, hvornår FIFA offentliggør sin beslutning omkring Cristiano Ronaldo. Skulle det vise sig, at FIFA finder Ronaldos opførsel for upassende og i konflikt med Artikel 11, så er det dårligt nyt for Portugal, der i værste tilfælde ikke kommer til at have målfarlige Ronaldo tilgængelig i en periode, der i sine seneste 68 kampe for Portugal har scoret vanvittige 64 mål.

Det læser brugerne på INDKAST lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER