LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Nicolai Christensen

Tidligere Arsenal-back: Bellerin vil nok gerne prøve noget andet

Bacary Sagna var sikker mand på højrebacken i mange sæsoner under Arsene Wenger i Arsenal, og franskmanden har for nylig været ude og udtale sig omkring højrebacks-pladsen i Arsenal.
Bacary Sagna sad i mange år på højrebacken i Arsenal, og sidenhen har det primært været spanske Hector Bellerin, der har siddet på de fleste minutter på pladsen. 26-årige Bellerin er dog faldet markant i niveau, og specielt i denne sæson har spanieren været et svagt punkt, når han har spillet. Lige præcis Bellerin har Sagna været ude og snakke lidt om i et interview med Goal.

- Hector (Bellerin, red.) har været der i mange sæsoner nu – Han føler garanteret, at det er ved at være tid til at prøve noget nyt. Det har intet med klubben at gøre. Men på et tidspunkt så vil de fleste gerne udfordre sig selv med noget andet, lyder det fra Sagna.

- I mine øjne så skal du prøve at komme et andet sted til, og ligesom starte fra nul igen. Det er sådan, jeg havde det. Jeg er sikker på, at de vurderer situationen, og har sikkert allerede en erstatning udset.

Sagna kom også selv med en fremtidig løsning for Arsenal på højrebacken.

- Hakimi bliver aldrig træt, og han kommer altid fremad. Han er så hurtig. Jeg var meget overrasket, da jeg så ham i Real Madrid. Man kunne se potentialet, men jeg troede ikke, at han ville blive så god.

Hakimi er en spiller, som Arsenal skulle være interesserede i som erstatning til Bellerin, hvis han ender med at forlade ”The Gunners”. Max Aarons og Tariq Lamptey er andre spillere, som Mikel Arteta også skulle holde øje med angiveligt.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder