Fodbold nyheder

Tuchel vil bytte Werner for Bundesliga-bomber

Af Silas Steiner

En opsigtvækkende byttehandel kan finde sted i sommerens transfervindue.

Article image
Ritzau-Scanpix

Timo Werner har ikke været en prangende succes i Chelsea. Tyskeren har blot scoret 5 kasser i denne sæson, og derfor skulle Chelsea-manager, Thomas Tuchel være opsat på at sende angriberen videre til en anden klub. Dog er det ikke hvilken som helst klub, som Chelsea vil indgå en byttehandel med.

Ifølge The Express er Chelseas største transfermål Erling Haaland, og derfor ønsker man at tilbyde Timo Werner til Borussia Dortmund for at presse prisen ned. En eventuel handel ville for Borussia Dortmund give god mening, da man stadig vil kunne få et stort beløb for Haaland, samt får en angriber, som har bevist sit værd i Bundesligaen.

Ydermere skriver avisen, at Thomas Tuchel også overvejer at sælge Kai Havertz og Hakim Ziyech. Tilsammen blev Havert, Ziyech og Werner købt for omtrent 2 milliarder kroner i sidste sommers transfervindue. Derfor vil Tuchel og Abramovich forsøge at rydde ud i truppen.

Timo Werner har spillet 28 kampe for Chelsea i denne sæson, og han har kun formået at score 5 gange.

Relaterede artikler

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik