ALT om EM 2021

Fodbold nyheder

Brandvarm Dortmund-darling må sidde ude i kulden

Af Philip Sinkbæk Jensen

Det britiske stjernefrø, Jadon Sancho, må se sig undværet i en enormt vigtig periode for Borussia Dortmund. Midtbanekreatørens seneste lårskade har vist sig mere kompliceret end først antaget.

Article image
Ritzau-Scanpix

Jadon Sancho pådrog sig en lårskade i DFB pokal-kvartfinalesejren på 1-0 over preussiske lokalrival, Borussia Mönchengladbach, da han få minutter efter sin scoring måtte udgå. Skaden i overlåret blev først kategoriseret som en mindre muskelskade, men har efterfølgende vist sig mere omfattende. Den driblestærke brite var senest helt ude af truppen i ’Der Klassiker’ i udekampen imod Bayern München lørdag aften, som Dortmund tabte 2-4.

Jadon Sanchos kommende fravær er en særdeles dårlig nyhed for et Dortmund-mandskab, der jagter Champions League-kvartfinalen på tirsdag imod Sevilla FC. Den blot 20-årige profil har senest vist stærk form med afgørende assists og målscoringer på tværs af turneringer. Det ombejlede talent har scoret i sine seneste tre Bundeliga-kampe samt været leveringsdygtig med tre assists de seneste fire kampe på tværs af pokalkamp og Champions League.

Dortmunds sportsdirektør, Michael Zorc, er betænkelig overfor skaden, der kan forvolde ikke blot sportslige, men økonomiske konsekvenser med sig.

- I den tilstand, som Jadon er i, er dette naturligvis et stort tab, udtaler Zorc til det tyske medie, kicker.de.

Udover at sidde ude imod Sevilla, så bekræfter Zorc til kicker.de, at Sancho formentligt kommer til at sidde ude de to kommende Bundeliga-kampe imod henholdsvis Hertha Berlin og 1. FC Köln. Dernæst starter en to-ugers landsholdspause, som giver anledning til rehabilitering.

Dog er sportsdirektøren fortrøstningsfuld og forventer, at Sancho er rehabiliteret til en potentiel Champions League-kvartfinale.

- Vi har ikke været i runden af de sidste otte siden 2017. Det er en enorm motivation for alle at mobilisere al deres styrke igen, siger Zorc.

Skulle genoptræningen forløbe sig som planlagt, vil Sancho være tilgængelig til 27. spillerunde i Bundesligaen og dermed med i pointjagten på Eintracht Frankfurt på den Champions League-givende 4. plads. I øjeblikket skiller 4 point mandskaberne fra hinanden.

I Bundesliga-sammenhæng har Jadon Sancho leveret 6 mål og 9 assists i 21 optrædener. Derudover frembragte Indkast.dk i tirsdags nyheden om, at Sancho netop har slået Bundesliga-rekorden for yngste spiller til hurtigst at kreere 50 assists i ligaen. Klik her

Senest leverede Sancho én assist i Champions League-ottendedelsfinalen i udekampen mod Sevilla FC, der var medvirkende til at sikre Dortmund et godt udgangspunkt på 3-2 forud for returkampen på Westfalenstadion tirsdag aften.

Udover Jadon Sancho må Borussia Dortmund undvære Raphael Guerreiro, Manuel Akanji, Marcel Schmelzer, Giovanni Reyna og Axel Witsel, der ligeledes er ude med diverse skader.

Borussia Dortmund – Sevilla FC spilles på tirsdag med kick-off kl. 21.00. Kampen transmitteres på TV3Sport og ViaPlay.

Mere om Jadon Sancho

Mere om Dortmund

EM 2021

Gruppe-spil
EM Topscorer
Flag C. Ronaldo 2
Flag P. Schick 2
Flag R. Lukaku 2
Flag C. Immobile 1
Flag R. Guerreiro 1
Flag M. Gregoritsch 1
Flag B. Embolo 1
Flag D. Dumfries 1
Flag M. Arnautović 1
Flag A. Yarmolenko 1
Flag R. Yaremchuk 1
Flag G. Wijnaldum 1
Flest assists
Flag R. Silva 2
Flag D. Mertens 1
Flag R. Malinovskiy 1
Flag K. Laimer 1
Flag C. Immobile 1
Flag M. Hamšík 1
Flag A. Dzyuba 1
Flag V. Coufal 1
Flag N. Aké 1
Flag R. Yaremchuk 1
Flag J. Uronen 1
Flag L. Spinazzola 1

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik