Ajax - Lille

Europa: Europa League
Ajax D. Klaassen (15), D. Neres (88)
Johan Cruijff ArenaFuld tid2-1
Lille Y. Yazıcı (Str. 78)
LineupReferat

Ajax kæmper sig videre i Europa League

Af Magnus Kisbye

Der var dog spænding til det sidste i aftenens 16-delsfinale.

Article image
Ritzau-Scanpix

Det var to aktuelle tophold, der mødtes, da Æresdivisionens nummer et, Ajax, tog imod Ligue 1’s ditto, Lille. Det hollandske mandskab stod med det bedste udgangspunkt inden aftenens returkamp i Europa Leagues 16-delsfinale, da opgøret i Frankrig endte 2-1 til Ajax.

Gæsterne var derfor presset til en sejr, og det var da også dem, der havde overtaget allerede fra kampens første fløjt. Det franske mandskab fik spillet sig til et par fine chancer i løbet af de første minutter, men svigtende skarphed samt en heroisk redning på stregen forhindrede gæsterne i at bringe sig foran.

Efter 14 minutter bragte hjemmeholdet sig dog på 1-0 efter et hjørnespark. Dusan Tadic slog bolden ind i feltet, og her dukkede Davy Klassen op og headede den ind bag Mike Maignan i Lille-målet. Efterfølgende bølgede kampen frem og tilbage, men holdene formåede ikke at score yderligere i første halvleg. Dermed kunne hjemmeholdet gå til pause med en 1-0-føring.

I kampens resterende 45 minutter var Lille-mandskabet derfor presset til at score to gange for at gøre sig forhåbninger om at spille sig videre til ottendedelsfinalerne. De største chancer tilfaldt dog hjemmeholdet, der flere gange dog forsømte muligheden for at lukke kampen endegyldigt.

I det 78. minut skulle der dog for alvor komme spænding tilbage i opgøret, da Lisandro Martinez nedlagde Jonathan David i Ajax’ felt, hvilket efter en VAR-gennemgang blev takseret til et straffespark. Yusuf Yazici eksekverede fra 11-meter-pletten og bragte sig dermed op på en delt førsteplads på Europa Leagues topscorerliste med sit syvende mål.

Det franske mandskab manglede nu kun et enkelt mål for at sende opgøret i forlænget spilletid, hvilket fik dem til at flytte bolden langt op på hjemmeholdets banehalvdel. Det gav kontramuligheder til Ajax, hvilket de udnyttede til fulde. Et indlæg blev headet på tværs af Bryan Brobbey, og bolden havnede hos David Neres, som passerede Mike Maignan i gæsternes mål.

Dermed var kampen reelt afgjort, og der blev da heller ikke scoret yderligere. Hjemmeholdet er derfor videre til Europa Leagues ottendedelsfinaler. Modstanderen bliver fundet i lodtrækningen fredag klokken 13.

Ajax
(4-2-3-1)
1Maarten Stekelenburg
15Devyne Rensch
2Jurriën Maduro
21Lisandro Martínez
17Daley Blind
4Edson Álvarez
8Ryan Gravenberch ↩90
39Antony ↩55
6Davy Klaassen
7David Neres ↩89
10Dušan Tadić (C)
Bænk
16Kjell Scherpen
33Dominik Kotarski
9Oussama Idrissi ↪89
19Zakaria Labyad
23Lassina Traore
30Brian Brobbey ↪55
3Perr Schuurs
5Sean Klaiber
18Jurgen Ekkelenkamp
20Mohammed Kudus ↪90
Lille
(4-4-2)
16Mike Maignan (C)
2Mehmet Çelik ↩62
3Tiago Djaló
5Sven Botman
29Domagoj Bradarić
10Jonathan Ikoné ↩62
8Xeka ↩70
18Renato Sanches
7Jonathan Bamba ↩62
12Yusuf Yazıcı
22Timothy Weah ↩78
Bænk
1Orestis Karnezis
30Lucas Chevalier
9Jonathan David ↪62
11Luiz Araujo ↪62
19Isaac Lihadji ↪78
6José Fonte
26Jérémy Pied ↪62
28Reinildo
21Benjamin André
24Boubakary Soumaré ↪70
35Rocco Ascone

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik