Inter ramt af smitteudbrud med coronavirus
Et smitteudbrud med coronavirus har ramt fem personer fra Inters ledelse.
Torsdag meddeler den italienske storklub Inter, at klubbens ledelse er blevet ramt af et smitteudbrud med coronavirus. Det drejer sig om fem personer fra ledelsen, som omhandler de to direktører, Alessandro Antonello og Giuseppe Marotta, sportsdirektør Peiro Ausilio og klubbens juridiske konsulent Angelo Capellini samt et medlem af holdets tekniske stab.
Det oplyser klubben på deres hjemmeside, hvor de i en kort meddelelse skriver:
- Alle trænere og hele holdet tager nu de nødvendige forholdsregler.
Der meldes ikke noget om, hvorvidt nogle af klubbens spillere skulle være blevet smittet med virussen. Det er dog ikke første gang, at klubben har problemer med coronavirus. I oktober sidste år blev Achraf Hakimi testet positiv, ligesom Alexandar Kolarov og Marcelo Brozovic tidligere har haft coronavirus.