Klopp i kontakt med midtbane-profil
Liverpool-manageren forsøger at kapre midtbane-profil ud af hænderne på tyske topklubber.
Florian Neuhaus er på vej til at blive Jürgen Klopps foretrukne erstatning for Georginio Wijnaldum, hvis hollænderen forlader Liverpool. Klopp er så interesseret, at han i forsøget på at snuppe Gladbach-spilleren foran Borussia Dortmund og Bayern München personligt har haft kontakt med Neuhaus ifølge Teamtalk.
Ifølge det spanske medie Todofichajes har Liverpool-managerens tiltag måske haft den ønskede effekt, da spilleren formentlig nu er blevet tændt på ideen om en fremtid hos den røde del af Merseyside. Med Dortmund og de tyske mestre fra Bayern lurende på midtbane-profilen, så kan Klopps udspil altså vise sig at være ganske godt givet ud.
Tidligere i denne måned blev Neuhaus navn bragt i spil som en sommer forstærkning til Anfield, men det er måske nok tvivlsomt om hans nuværende klub Borussia Mönchengaldbach vil sælge deres stærke kort. Teamtalk mener, at det vil koste op mod 300 millioner kroner at få tyskerne overbevist om et salg.
Før denne sæson fik Liverpool fingrene i Thiago Alcantara fra Bayern München, men han har ikke helt levet op til de store forventninger, der var til ham, og med Wijnaldum og måske også Naby Keita på vej ud ad døren, er det vel ganske logisk at de engelske mestre kigger på forstærkninger til den centrale del af banen.
I aften kan Klopp og Liverpool-fans jo passende kigge med, og se hvordan Neuhaus klarer sig mod Manchester City i Champions League.