LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Europa: Champions League
Puskás Aréna
FT
0 - 2
(0 - 0)
RB Leipzig
Liverpool
M. Salah (53), S. Mané (58)
Magnus Kisbye

Liverpools CL-opgør i fare - neutral grund måske løsningen

RB Leipzig kan ikke få lov til at tage imod Liverpool i Champions League på grund af Tysklands corona-regler.
Den første kamp i Champions League-opgøret mellem RB Leipzig og Liverpool kommer ikke til at blive spillet på det tyske holds hjemmebane som planlagt, da Tysklands regering forbyder alle indrejser fra lande med corona-mutationer – heraf England. Reglerne er blevet forlænget til 17. februar, mens kampen er datosat til dagen før – 16. februar.

Den tyske regering har bekræftet, at kampen ikke vil blive spillet i landet og pointerer samtidig, at der ikke gøres nogen undtagelser af reglerne med hensyn til professionelle atleter. Ifølge Sky Sports News taler UEFA med det tyske fodboldforbund samt den tyske regering om en løsning.

UEFA har for nylig ændret reglerne, så opgør over to kampe kan bytte hjemmebane. Således vil holdene i dette tilfælde kunne spille første kamp på Liverpools hjemmebane, Anfield, mens returkampen kan spilles på RB Leipzigs stadion, såfremt den tyske regering tillader det til den tid. En anden mulighed, UEFA har åbnet op for, er at opgøret skal spilles over en enkelt kamp på en neutral bane. UEFA har i skrivende stund endnu ikke meldt noget officielt ud om kampen.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder