Der var store følelser i Leipzig, da Yussuf Poulsen lørdag vendte tilbage til sin gamle hjemmebane, denne gang som HSV-spiller.
Med 425 kampe, 95 mål, 66 assists og to pokaltitler er Poulsen den ubestridte rekordspiller i RB Leipzigs historie.
“Du er og har været den største identifikationsfigur i klubbens historie. Efter din aktive karriere står dørene åbne for dig hos RB Leipzig,” lød det fra Mintzlaff ifølge BILD.
Også holdkammeraten Willi Orban bakker idéen op:
“Jeg kan sagtens forestille mig, at Yussi får en rolle i klubben senere. Han har betydet enormt meget, og sådan nogle typer skal vi bevare.”
For nu har Poulsen dog fokus på Hamburger SV, som han skiftede til i sommer, hvor han har kontrakt frem til 2027.
“Det er et godt spørgsmål, hvad der sker bagefter. Først skal jeg spille min karriere færdig, og jeg håber, jeg stadig har nogle gode år tilbage,” sagde Poulsen efter kampen.
For både HSV- og RB-fans var lørdagens øjeblik et gensyn med en spiller, der ikke bare har skrevet historie i Leipzig, men som stadig er elsket som en af klubbens største profiler nogensinde.