Mehmet Piro Yildirim

Drama før El Clásico, men nu kommer de gode nyheder for Barcelona

Efter Hansi Flicks udvisning i sejren over Girona, har Barcelona fået et afgørende håb forud for mødet med Real Madrid.

Lørdag aften lykkedes det FC Barcelona at sikre en dramatisk 2-1-sejr over Girona, da Ronald Araújo scorede dybt inde i tillægstiden.
Men jubelen blev hurtigt dæmpet, da cheftræner Hansi Flick kort efter blev udvist, og dermed stod til at misse El Clásico mod Real Madrid.

Ifølge dommerens rapport fik Flick først et gult kort for at klappe ironisk ad en kendelse, og senere endnu et for en “gestus af utilfredshed.” Den dobbelte advarsel udløste automatisk en udvisning, men situationen kan nu tage en positiv drejning for Barcelona.

Ifølge COPE-journalisten Joan Batllori vil klubben appellere karantænen, og de spanske medier melder, at dommerens rapport ikke nævner nogen fornærmende gestus eller verbale udbrud. Det betyder, at Flick, i værste fald, kun idømmes én spilledags karantæne, frem for de op til seks, som sådanne sager normalt kan give.

Det er dog ikke første gang, den tyske træner har fået rødt i La Liga.
Tilbage i december blev han sendt på tribunen i kampen mod Betis, efter at have protesteret mod et straffespark begået af Frenkie de Jong, dengang kostede det ham to kampe på sidelinjen.

Denne gang håber klubben, at appellen falder ud til deres fordel, så Flick kan stå i spidsen for holdet, når El Clásico mod Real Madrid spilles næste weekend.