Niklas Gerster

United er optimistiske omkring at hente Hjulmand til januar!

Manchester United vil hente dansk forstærkning, og kilder peger på, at de er optimistiske omkring, at kunne hente den danske landsholdsprofil Morten Hjulmand for et lavere beløb end hans frikøbsklausul.

Den 26-årige danske midtbanekriger Morten Hjulmand har flere gange været sat i forbindelse med et skifte til Premier League og Manchester United. Og nu er der igen rygter herom.

For ifølge mediet TEAMtalk er den engelske storklub optimistiske omkring at hente Sporting-anføreren for knap 444 millioner kroner, selvom hans frikøbsklausul er 621 millioner kroner.

Hjulmand og Uniteds manager Ruben Amorim har en fortid sammen i Sporting, og Amorim ønsker at forstærke sit mandskab med Hjulmands styrker og alsidighed i både at fordele spillet og forsvare.

Mediet fremhæver dog også fire andre alternativer til 8’er-positionen på den centrale midtbane i Manchester United, som klubben kunne overveje som alternativer til Hjulmand i januar-vinduet.

Der er tale om Crystal Palaces Adam Wharton, Brightons Carlos Baleba, Dortmunds Jobe Bellingham og ikke mindst danske Victor Froholdt, der i denne sæson skiftede FCK ud med FC Porto.

Manchester United har fået sig en blandet sæsonstart, hvor de ligger på en 9. plads efter de først otte spillerunder i Premier League. Sporting ligger nummer to i Portugal, og Hjulmand har spillet samtlige kampe.